Om os
Vores
Historie
... om et lille lokalt galleri på Kronprinsesse Sofies vej i hjertet af Frederiksberg
I marts 2024 slog vi dørene op til Atelier Orange med ønsket om at skabe et kunstnerisk åndehul i hyggelige rammer med udstillinger, talks og events som de centrale omdrejningspunkter.
Det hele startede med en fælles passion for kunst, kulturformidling og kreativ proces, da vi som mor og datter satte os sammen og besluttede at åbne det charmende galleri Atelier Orange på Kronprinsesse Sofies Vej.
Navnet Atelier Orange er derfor heller ikke tilfældigt - Atelier er fransk og betyder arbejdsværelse eller værksted for en maler, billedhugger, fotograf, kunsthåndværker el.lign. Altså ikke kun et rum til udstilling men et rum til fordybelse, udvikling og proces.
Orange er også fransk og beskriver den (kraftige) farve mellem gul og rød, der symboliserer skabertrang. Vi ser det som en varm, mangfoldig og omfavnede farve, da det også er en af de eneste farver, der hedder det samme på næsten alle sprog.
Stemningen og tonen man møder i det hyggelige galleri Atelier Orange er derfor afslappet, imødekommende og i øjenhøjde. Det er et lokalt samlingspunkt for kunst, kreativitet og inspiration, med plads til udtryksformer og håndværk i alle formater.
Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Atelier Orange.
Helle & Rosemarie